Padel Yard Jernbanebyen
I slutningen af 2024 slog vi dørene op til Padel Yard Jernbanebyen – et moderne padelcenter midt i hjertet af København.
Beliggende i det spirende bykvarter Jernbanebyen, der tidligere husede DSB’s værksteder og togdrift, kombinerer vi områdets industrielle historie med nutidens liv og fællesskab. Her, hvor togene før blev vedligeholdt, samles københavnere nu om sport, mad og samvær.
Centret rummer 8 indendørs padelbaner af højeste kvalitet med hele 9 meter til loftet, hvilket sikrer optimale forhold for både motionister og øvede spillere. Vi har naturligvis moderne omklædningsfaciliteter – og et ekstra lag stemning i form af vores café og lounge indrettet i et ikonisk, ombygget S-tog, hvor vi serverer lette retter og kolde drikke.
Udendørs finder du en hyggelig petanquebane og plads til at hænge ud, nyde solen og mærke byens puls. Vores ambition er at skabe meget mere end et padelcenter – vi vil være et levende samlingspunkt, hvor sport, kultur og fællesskab går hånd i hånd.
Padel Yard Jernbanebyen er et sted, hvor København mødes – både på og uden for banen.
- Find vej: Otto Busses Vej 7X, 2450 København SV
- Åbent dagligt fra 05:00-24:00
- 8 panorama double baner
- Sociale områder, petanque, musik, mad og bar i toget
- Parkering via Easypark – benyt områdekode 7979 for rabat på parkering (virker kun til parkeringsområde lige ved hallen – dvs. parkeringsområdet som grænser op til hallen)

Velkommen til Padel Yard jernbanebyen
Hos Padel Yard prøver vi at sikre at alle føler sig velkomne samt at der hersker en uformel hyggelig stemning. Du kan deltage i træning, turneringer og sociale arrangementer. Derudover stræber vi efter at fremme padelsporten og skabe et fællesskab for mennesker i alle aldre.Tag et kig forbi for at opleve padel i en inspirerende og uformel setting!
